Shipping Assistent, træafdeling

 

 

Fleksibel shipping assistent til virksomhed i vækst 
Kan du arbejde i et uafhængigt miljø? Er du god til at prioritere dine opgaver? Og vil du være med til at gøre verden lidt grønnere? Så har vi måske det næste job til dig! 

 

NKT producerer kabler til elektrificeringen af vores samfund, og er i gang med en større investering på vores fabrik i Asnæs. Dette giver en større aktivitet i vores logistik center, som udover shipping af egen produktion også håndterer modtagelse og videresendelse af varer fra vores søster-fabrikker og sender dem videre til andre lande, primært i Norden. Den øgede produktion og vækst betyder også at vi har et stigende brug af tromler.

 

Derudover har vi et genbrugssystem af mindre kabel-tromler, Qaddy, som hjælper elektrikere i hele landet i deres arbejde med at trække installationskabler. Vores nye shipping assistent skal også bidrage til at holde kunderne forsynet med disse produkter til rette tid og sted.

 

Dit kommende arbejdsområde
Lager teamet består i dag af 28 medarbejdere, hvoraf enkelte varetager nogle specialområder. Alle bidrager med masser af engagement i en ofte travl hverdag. Dit primære område og vigtigste opgaver bliver i vores træafdeling, herunder: 
·    Samle tromler
·    Reparere og skrotte tromler
·    Bygge paller, og lave klodser til afsendelse af varer
·    Kørsel med gaffeltruck, både inden- og udendørs
·    Håndtering af tromler, affald samt øvrige ad-hoc opgaver
·    Lagerstyring i IT-systemer

 

Mødestabil og god samarbejdspartner
I vores logistik center er det vigtigt varerne bliver afsendt til tiden hver dag. Vi har derfor brug for en mødestabil og serviceminded kollega, der tager fat. Vi ønsker, at du har ordenssans, kan bidrage med arbejdsglæde og udvise fleksibilitet i forhold til opgaverne. Du skal være parat til at give en hjælpende hånd i andre områder af afdelingen, hvis behovet opstår.

 

Derudover kan du nikke ja til følgende: 
·    Har erfaring inden for lagerarbejde
·    Har grundlæggende IT-færdigheder
·    Har kørekort (B) 
·    Har truckcertifikat
·    Taler og skriver dansk, samt forstår engelsk, da det er vores koncernsprog

 

Send os din ansøgning
NKT er forpligtet til at fremme en organisation med mangfoldighed og en kultur, hvor mennesker med forskellig baggrund kan trives og inspireres til at yde deres bedste. Vi mener, at en mangfoldig organisation muliggør bæredygtige præstationer, og at en inkluderende og imødekommende kultur er et bedre sted at arbejde. Denne rolle vil give dig spændende muligheder for at planlægge dine opgaver og prioriteter, samtidig med at du bidrager til NKTs vision om at ”Connecte a greener world”. 

 

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Manager Warehouse & Shipping Peter Aspman Jørgensen på tlf. 4030 3109.

 

Vi gennemgår løbende de indkomne ansøgninger, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. 

 

 

#LI-GK1

 

 

Om NKT 

NKT tilbyder et bredt sortiment af bygningskabler, lav- og mellemspændingskabler, der understøtter både sikkerheden i byggesektoren og den europæiske energiomstilling. NKT markedsfører produkter af høj kvalitet, der overgår kundernes høje forventninger, og har udviklet ergonomiske løsninger, der er nemme at installere. Her vil du blive en del af en mangfoldig og international organisation, der opererer fra fem hovedproduktionssteder med stærke markedspositioner i hele Europa drevet af kundecentrering og et vækstfokus. 

 

Hos NKT er vi alle Connectors. Vi “connecter” og udvikler førende teknologier, der muliggør verdens overgang til vedvarende energi - og vi “connecter” for at vokse som mennesker og fagfolk. Som virksomhed forbinder NKT en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør bæredygtig energitransmission. NKT har hovedkontor i Danmark og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2024 en omsætning på 3,3 mia. Euro. We connect a greener world. www.NKT.com 

Posting Date:  25 Jul 2025
Location: 

Asnaes, DK, 4550

Type:  Permanent
Requisition ID:  7008


Job Segment: Shipping and Receiving, Warehouse, Manufacturing, Operations